Om at være emigreret…og om sprogforviklinger…

Tilflyttere…

¨Sådan nogen som mig, ja ok hernede sydpå er jeg faktisk ikke engang bare tilflytter, jeg er emigrant.
Sprogligt set i hvert fald!

Teknisk set er jeg jo dansker… og født ca 160 km herfra, jo i andre lande nærmest at betragte som lokal, men ikke hér, ikke her hvor man er tilflytter når man kommer fra en by tyve km væk ….

Jeg kan begå mig i det daglige sådan da… jeg kan færdselsreglerne, jeg har statsborgerskab, jeg ved hvor jeg skiller mig ud, eller tror jeg véd det… jeg klæder mig ikke helt som alle andre men forskellen er ret subtil.

Jeg er næsten som alle andre og det kan være svært at sé på mig at jeg er en fremmed… jeg har lidt dialekt måske, men faktisk er der lidt sprogforbistring sommetider, eller lidt mangel på sprog forbistring rettere sagt.
og jeg har spekuleret på hvad det mon kunne skyldes, nu hvor jeg har vænnet mig til den særlige måde man taler på … man siger ikke: ” Det véd jeg ikke” men istedet: ” Jeg ved ikk’ dét” for eksempel…
dDet er heller ikke det der bliver SAGT, jeg ikke forstår, det er alt det der IKKE bliver sagt og som jeg er vant til fra andre steder jeg har boet at man faktisk siger…

Jeg er ikke sikker men jeg har en teori, ofte kan man blive spurgt om et eller andet… og man svarer… på jobbet kan det være een der kommer ind og siger: ” Går det godt hér, er du méd?” man svarer: ” Ja tak” og så går hun igen… meget senere undrer man sig så over hvorfor hun spurgte og finder ud af at det var en invitation… til at komme ind på afdelingen ved siden af og drikke kaffe!

Der er masser af ting der slet ikke bliver sagt, man skal VIDE hvad der menes og da den danske sprogbrug i forvejen kan være fuld af underforståetheder så er den ekstra lille tak de får hernede på Sydhavsøerne, for mig af og til en kilde til misforståelser!

Hvis jeg ikke har forstået et budskab… kan det tolkes som modvilje… det er lidt ærgerligt.

Men kære venner..Jeg ER ikke så lokal at jeg kan læse tanker… ligesom jer.
og det er så min teori, fordi det her er et endog MEGET lokalt samfund, er der tusind ting som efterhånden er blevet til selvfølgeligheder… samtidig er det nødvendigt at vare sin mund, man vil møde de mennesker man kommunikerer ret ofte… og man siger sjældent noget direkte, istedet kan man så sige noget ANDET… der så vil blive forstået men også forstået som dobbelttydig eller entydigt men underforstået begge dele…Det gør JEG så til gengæld ( taler direkte) , hvorefter der kommer en forklaring så ingen behøver føle sig stødt… men hernede SNAKKER man ikke så meget..dvs det gør man jo.. men det er når man sidder ned med tusind kopper kaffe ( der ER fordele ved at flytte til udkantsdanmark…) så forklaringen er der sgu aldrig nogen der gider lytte til, de HAR jo forstået.. ( et eller andet jeg så ikke ved hvad er)

De er så skidesøde hernede… de lever fint og som hovedregel fordrageligt med hinanden… de har de samme værdier, hjem, mand, børn og have…

livsstil, værdier, politisk ståsted, smag både hvad angår film, tøj og madvarer… er ret homogent man ved på hvilke arbejdspladser de er til hvad…

I mange tilfælde tror jeg sådan et program som dét der med en livsstilsekspert der skal gætte hvem der bor et bestemt sted udfra indretning og køleskabets indhold, ville falde fuldstædigt til jorden hernede… alle køber deres møbler i de samme forretninger… 🙂
de færreste læser ret mange bøger..og udvalget af madvarer begrænser sig selv så lille et sted…
Nå ok ikke ALLE…

Jeg er ikke HELT alene om at udgøre mangfoldigheden…