Konfirmationstilbud

Jeg er en halvgammel kone..jeg har set og hørt lidt af hvert…. alt fra konfirmander der blev hentet i limousine eller helikopter til ham der lod sig transportere i en indkøbsvogn fra brugsen…. .. og så kan man alligevel blive overrasket… har lige set en artikel om lamaer??? Man bliver afhentet af en lama… jojo dyret sgu… !!  20150513_154901Gad vide om man også kan leje sig selv ud? Bliv hentet ved kirken af en gammel kone du ikke kender..hun har uglet hår og er iført joggingbukser, ternet herreskjorte og badesandaler og har konstant en smøg i flaben, hun fører sig frem som om hun tror hun er noget…. og fornærmer folk og tror hun er morsom, hun fås også med forskellige dufte..: Fx. kan jeg tilbyde en diskret duft af kattebakke, whiskyånde ( det koster ekstra), kålprutter eller hvidløg, hun kan også overtales til at afsynge: what shall we do with the drunken sailor eller andre sange man måtte finde aldeles upassende og slet ikke konfirmationsagtige…måske en julesalme? …….. Det hele koster kun 2000,- kr i timen plus transport…. der vil naturligvis være rig lejlighed til at lade sig fotografere med kællingen… med eller uden smøg i flaben.slå til nu og få 20,- kr. i rabat!

Reklamer

Det er forår og jeg er gammel….

28377647_10214056227151211_2671239549582331343_n

 

Så kom der lidt sne… nu er det jo også forår!

Jeg er blevet gammel. Det er nu hjerterne er varme og blomsterne springer ud…. men vintergækker og eranthis er skjult for øjet…

Jeg er blevet gammel. I kælderen holder en fremmed kat til… den ligger på det øverste trin op mod køkkenet… jeg lagde et tæppe ned og fodrer den lidt, mine egne katte er ikke sure på den men de er lidt mistroiske og sikkert glade for at den ikke bare bliver lukket op i stuerne., den kan selv komme ind i kælderen gennem en kattelem…….. det er jo så mine egne kattes hoveddør…. jeg tror faktisk de kender den… den er sgu smuk… og sulten og det er så koldt udenfor.

Jeg er blevet gammel. I mit hjerte er der ro på..der er stille for tiden, der bor en derinde i varmen og han ligger ikke nede på kældertrappen,  men det er ikke altid let … og slet ikke når begge parter er nogen skideskøre skvadderhoveder  …   men jeg vil bare gerne ha ro og fred og tryghed, jeg er blevet for gammel til postyr og pis og røverhistorier …

Jeg er endda blevet så gammel at jeg kan finde på at bruge pengene på kaffe, smøger, slik og kager,  istedet for whisky og musik og jeg kan finde på at glo TV istedet for at høre høj musik og danse rundt også selvom jeg slet ikke skal tidligt op……:-)

Jeg er vist blevet gammel, jeg har fire fem heksehår under hagen og et par stykker ved mundvigen hvis jeg ikke lige kommer forbi med en skraber…

Jeg er blevet gammel. jeg har altid haft yo-yo vægt..men nu yo-yo’er den mest opad og den yo-yo’er ikke så meget nedad … 😉

Jeg er vist blevet gammel jeg er faldet til ro i mit gamle hus…. jeg har ligefrem raget en rigtig seng til mig… og efterhånen har jeg sgu også fået anskaffet et par gryder mere …

Jeg kan finde på at købe sengetøj..nej nej ikke NYT sengetøj..brugt..men alligevel…og håndklæder…!

Jeg var LIGE ved at købe et bundt uudsprungne påskeliljer… men jeg har jo i haven..de kommer snart.. og fem kr. er også penge.. SÅ gammel er jeg alligevel ikke blevet.. at jeg køber blomster til mig selv når det er snestorm, bare for at lege det er forår…. endnu da..

 

 

Regler for melet i posen

De siger det handler om din tryghed

De siger du får velfærd

De siger at hvis du har rent mel i posen har du intet at være bange for

De laver den ene regel efter den anden som ingen kender eller hvis de har hørt om den kan de ikke huske den

De forbyder din tobak

De lægger afgifter på din sprut

De lægger afgifter på dine  nødder

De forbyder dig at forære naboen frø fra din have

De siger det er for din egen skyld

De trækker din skat direkte inden du får lønnen udbetalt, de kalder det  fællesskab og sammenhold

De laver tusinde regler for alting

Du SKAL have internetadgang og alt det vrøvl som lægen skriver i din journal fordi han tog fejl af dig og nabokonen det skal gemmes på nettet …

De siger “sådan er systemet”

når du under dig over hvorfor …. eller hvordan…eller

De siger at hvis du har rent mel i posen…

De har masser af penge

til cyklende julemænd og bycykler og kampagner så du kan lære ikke at ryge og drikke og udlån af værktøj fra biblioteket

De siger det er gratis

De vil kontrollere  din mobilepay så naboens unge ikke kan slå dit græs for en tyver sort…

De siger at hvis du har rent mel i posen har du intet at frygte

De siger at hvis du vil ha hjælp skal du først spise alle de piller lægen foreslår og lade dem skære i dig for ellers har du ikke vist din gode vilje …

De siger at hvis du har rent mel i posen

De siger du lever i et velfærdssystem

Hvis din bedstemor ikke kan få kommunens mad ned og dør langsomt af sult siger de at maden er “testet” den er god

De har rent mel i posen

Du har rent mel i posen

men de siger så meget og du ved aldrig hvornår du uforvarende har overtrådt deres regler

Du har rent mel i posen men du håber du dør en dag af naturlige årsager uden indblanding og helst ikke af deres piller eller mad eller imens de putter noget i dit drop du ikke véd hvad er imens de smiler og siger du skal holde op med at skabe dig og være stille… for DSC00086 det er gratis

 

 

 

 

Ak ja…..

Ak ja sommetider er jeg virkelig, VIRKELIG dum….

 

så tror jeg at den frie udveksling af meninger og ideer er en god ting…

så tror jeg at ytringsfriheden ikke kan gradbøjes

så tror jeg at sandheden altid kommer for en dag…

så vil jeg den onde brand brølemig ikke give folk ret når de tager fejl

 

sommetider er der bare rigtig mange der synes jeg er dum..

 

så er det eddermaneme godt man har lidt selvtillid!  😉

Kvindekontrollen….

Kvinder der kontrollerer og undertrykker kvinder, nogen tænker: ok nu snakker vi om religiøse kvinder der kontrollerer hinanden, muslimske piger der lige tjekker om sidemanden har neglelak på og ” retleder” hende, Jehovas vidner der holder øje med om nogen udebliver fra et møde, kristne kvinder der snakker efter kirke og har meget at sige om hende der har skiftet kæresten ud igen…

Nogen  tænker: sikke noget sludder, kvinder kontrollerer sgu ikke hinanden…

Nogen tænker. “VI” kontrollerer da ikke hinanden….og så tænker de på deres egen gruppe af kvinder der kæmper mod sexisme eller for ligestilling eller har problemer med deres mænd som er dovne og ikke tager deres tørn i hjemmet…og med deres unger som ikke kan finde ud af at lave ungdomsoprør på den rigtige måde ligesom de selv gjorde…

Nogen tænker: Hvad fanden snakker vi om?

og så skifter de emne og begynder at tale om hende henne fra bageren som altid står og flagrer med den der enorme kavalérgang under et ansigt med smilehuller i de runde røde kinder og  over en rund mave der gynger når hun henter en bakke spandauere mere ude bagved…og om at hun kraftedemig selv er ude om alle de “upassende” bemærkninger hun får fra barmglade mænd og man kan ved gud da heller ikke fatte at hun bare SMILER og næste gang så siger jeg altså noget! ….

og samtalen drejer for en kort bemærkning over på de der mænd der altid skal chikanere kvinder og ikke tænker på andet en sex…og hvordan får man dog sat en stopper for det, ja det hjælper jo nok ikke at vise barm vel? Samtalen drejer igen uden at nogen har bemærket det over på kvinder der ikke tager deres “modforholdsregler” kvinder der “ikke forstå de er undertrykte” kvinder som smiler når en mand pifter…kvinder som finder sig i at få et klask bagi når de serverer den bestilte burger på cafeen…”og forleden sagde jeg altså også til hende ”

kvinder vil ikke være sexobjekter… og så lader de være med at barbere sig under armene … men det er åbenbart ikke at ligge under for mænds krav hvis man barberer sine heksehår i ansigtet…

Frie,stærke kvinder skal opføre sig på en bestemt måde… de må ikke barbere sig under armene….

“Frie” kvinder lægger ikke badedragtsbilleder ud på FB….eller “gør sig til” undtagen hvis man er meget fed og har grimme ar for SÅ er det pludselig frihedskamp!

Et eller andet sted på denne blog ligger der også et skriv fra undertegnede som har fået en “sjov” kommentar fra en meget fri og ligestillet kvinde som skælder mig ud fordi hun kan forstå at jeg ikke tager voldsom afstand fra  intimbarbering.. og forklarer mig at det er grimt… hun kalder det bleggrå kyllingefilletter… eller noget i den stil og gør mig opmærksom på at gør nogen DET så ligger de under for mænds krav…… ( jeg kan ikke lige finde det indlæg og det er helt sikkert ikke ordret citeret) og egentlig kunne jeg have haft lyst til bare at skrive: “tal for dig selv” istedet svarede jeg vist noget vagt om at nogen af os alligevel ikke kan præstere sådan en fin mørk  firserdusk så hvorfor forsøge…. ?

Jeg  forsvarede mig… helt automatisk.. ..

 

Hvad gjorde jeg dog dét for? Og hvor mange gange skal man automatforsvare sig selv før man har hjernevasket sig selv til at tro det er EN SELV der er noget galt med?

Fordi man mener noget forkert.. og derfor “ligger under for mænds krav”…

Men så sidder der nok nogen et sted og tænker at hende der hun har eddermaneme nogen meget vidtgående grænser for hvad frihed og ligestilling er for noget og så er det jo SLET ikke til at finde ud af hvis side hvem er på….

Nej det er det så ikke…

Pæne piger “gør sig ikke til” pæne piger viser ikke kavalergang..pæne piger..hovsa.. undskyld:

Kvinder skal ikke ligge under for mænd derfor skal de ikke “gøre sig til” og ikke vise kavalérgang..

ordentlige mænd lægger ikke an på ordentlige kvinder…

ehhh

nu bliver det kraftedemig indviklet….

I øvrigt har jeg lagt mærke til at det ALTID er sexchikane hvis manden der udøver den er en fattigrøv eller meget grim..hvorimod det er vældig charmerende hvis han er en flot fyr med en flot bil!!

 

PS: og jeg er altså ikke undertrykt lige for tiden..jeg har indtil flere hår indtil flere steder på kroppen..ja jeg har endda et heksehår på hagen…

 

 

 

 

 

 

 

Godnat

Nå men det er længe siden der sidst lå et skriv hér..og jeg har mange emner jeg har overvejet, men som sædvanligt sker der dét at alt hvad jeg overvejer er ligegyldigt… så jeg ender bare med at skrive et eller andet…

 

Her kommer så et skriv..det handler om ingenting.. og alting..og I kan selv putte ind lige hvad I vil…

 

Erantis..vintergækker.. forår eller vinter… kærlighed eller had…

sorger og glæder… liv og død…

 

 

I livet gælder der den lov

at ikke alt er lige sjov

og noget er ubærligt

og dét er noget særligt

og andet er så smukt og stille

og hvis man sådan ellers ville

så skrev man nok et lille digt

om kærlighed og svigt

men man kan også bare skrive

at livet blir’ hvad det vil blive

og du kan gøre fra og til

hvis blot du vil

men du kan også bare jobbe

og tjene penge til at shoppe

og se en film og ønske at

du fandt en skat…

godnat….

 

 

 

 

2017

 

 

Jeg forudser at 2017 vil blive et anderledes år.. om ikke andet så slutter årstallet nu på et nyt ciffer….

Vi er allesammen blevet et år ældre og et år klogere..eller måske bare et år rigere… eller kan man sige dét? Har man fået et år når det faktisk er gået?

Har man fået noget eller mistet noget?

Flere erindringer, flere erfaringer… måske er vi blevet lidt klogere…? Måske bare lidt ældre..?

Det er i øvrigt helt utroligt så mange gange jeg skal dumme mig før jeg indser at det muligvis er MIG der er af en sådan støbning at jeg tror det bedste om folk om så de har fået  tatoveret “Jeg er en egosistisk satan uden empati” midt i panden med versaler! Af andre der også er blevet narret før mig!

Selvom han så selv fortæller mig det sådan lidt indirekte ved at rakke hæmningsløst ned på sine ekser… og rose MIG til skyerne for min geniale børneopdragelse… min dejlighed og min klogskab….og tale mig mere eller mindre åbenlyst efter munden…:-)

og selvom jeg opdager at andre bare har vendt ham ryggen og cuttet forbindelsen, ja selv den nærmeste familie!… ( dén dér tatovering ikk?)

 

Ok det er så kun to gange det er sket… ret skal være ret..men det er måske også lidt rigeligt i eet menneskeliv synes jeg.. så nu har jeg vist aftjent min “selvfede egoistiske storcharmører  der smigrer dig hæmningsløst, roser din børneopdragelse uden blusel og rakker ned på alle sine ekser(undtagen eventuelt de afdøde( sådan nogen var altid perfekte)  eller emigrerede ) utro løgnere , mænd”værnepligtting….. orv dén var sgu lang den dér….

Jeg er en erfaren gammel kælling..men der er EN ting jeg aldrig kommer til at erfare: Hvordan det er at møde sin eneste ene i en ung alder og blive sammen…. !

2016 var nok både det bedste og det værste år nogensinde for  mig…og det var også i 2016 jeg for allerførste gang oplevede at ha et blackout efter en solid omgang druk…( en velfortjent solid omgang.  “Hvis jeg ikke drikker mig i hegnet NU så bliver jeg sindssyg druk” med efterfølgende opvågning til tanken: ” Skrev jeg i nat til eksen..? Hahaha jooo det gjorde jeg sgu..nå hvad fanden det var jo bare sandheden, jeg skriver IKKE undskyld..”

Han havde såmænd fortjent det… også selvom det egentlig var noget HELT andet jeg var ked af og urolig for  da jeg åbnede flasken.. sommetider gør det godt at hvile hjernen på noget andet lort end det man sidder i til halsen ligenu….

Nå,  men hvert eneste nytår siger jeg til mig selv at jeg vil nyde livet… ryge og drikke og spise oksesteg og ha det sjovt…og det lykkes jo også ofte..!

2017…. Det er ikke hele fremtiden der står for døren..det er bare ET år..vi har fået et nyt år..er det det nye år vi har fået eller det gamle?

Der var mange sorger i det gamle år.. og bekymringer…men der var også mange store glæder… jeg FIK  TO år da Rådhusuret slog klokken 24 i nat… det gamle år OG det nye!

 

Godt Nytår!