Frihed, familie og fællesskab
2. oktober 2022 Skriv en kommentar

Har I også lagt mærke til at fællesskab og frihed har ændret betydning?
Der har til alle tider hersket bred enighed og jo nok også eksisteret en nødvendighed af, at man i en vis grad indordner sig under fællesskabet, mest for at give plads til alle så godt som muligt og skabe tryghed
Det har i perioder været almindeligt at det var far der bestemte, han sad for bordenden og han havde det sidste ord, der har været tider hvor det var mor og i små samfund har der været en leder som alle så op til fordi han havde de bedste ideer eller fordi han var den der ejede mest.
Det er smart fordi det betyder at der ikke så let opstår voldelige episoder over dumme spørgsmål, far bestemmer og så retter vi ind.
Sålænge den der bestemmer ikke tager de andres grundlæggende frihed fra dem, kan han godt bestemme en del, først når han begynder at blande sig i hvor folk skal bo eller hvem de skal danne par med eller måske at de allesammen skal give ham lidt for mange af deres værdier så opstår der problemer.
Hvor var det egentlig jeg ville hen med dét? Nåå jo… lad os tage et begreb som fællesskab, i vore dage er der mange “fællesskaber” at forholde sig til og de har allesammen skrevne eller uskrevne regler, eller begge dele. Henne på skolen har de en masse ideer om hvor vigtigt deres fællesskab er, mødre og fædre og bedsteforældre skal deltage i alverdens mere eller mindre absurde arrangementer og vé den der ikke deltager i det HELE! Som enlig mor med tre knægte havde jeg en evig kamp, jeg kunne jo ikke NÅ alle de arrangementer med to i skole og en i børnehave og tre gange alting var der kraftedemig MANGE fællesskabsarrangementer og det var bestemt ikke altid velset at medbringe alle ungerne, nææ nej. Det var heller ikke altid de der arrangementer ligefrem var små … man skulle både lave mad der skulle medbringes og finde på lege mm….. faktisk fik jeg engang at vide at jeg var asocial og det var ikke godt for mit barn at vi ikke deltog i alle de der arrangementer, men vi fés sgu fra det ene til det andet imens de to andre så skulle passes…. !!
På et tidspunkt kom jeg til at nævne at jeg skulle jo også ha tid til at være social med min egen familie. Det blev der bestemt ikke set på med milde øjne!
Nu er jeg blevet gammel, ungerne er voksne, jeg er begyndt at tænke på om jeg måske skulle finde en anden måde at bo på…. måske sammen med andre?
Så er det man opdager at det kan man ikke sådan bare, det er indviklet i vore dage, eller der er faktisk sådan en bred enighed om at et bofællesskab er sådan et moderne byggeri med gårdhave og pligter og regler og det koster kassen at købe sig ind i sådan et fællesskab!
“Købe sig ind i” ?
Er fællesskab nu noget man skal KØBE?
Jojo…. folk flytter “sammen” med en masse andre de ikke kender og intet har tilfælles med og kalder det et bofællesskab… det er for pokker bare dyre lejligheder med tilhørende pligter og påbud og regler…
Hvad kalder man det så hvis man bare rykker sammen med naboen og sin søster og fordeler udgifterne og opgaverne mellem sig efter hvem der stadig kan gå på benene, hvem der har lidt penge og hvem der har kørekort? Tager ham med som sådan set hverken har penge eller kan gå på benene men det er nu enormt hyggeligt at han kan spille guitar om aftenen når vi får et glas vin og der er jo det lille ekstra værelse.. alle kan jo bidrage til fællesskabet ikke? !
Nå, det er der vist ikke så mange der finder på i vore dage… det er nok ikke fint nok.
For dine egne fællesskaber de er ikke “rigtige”
Du er asocial hvis du ikke køber ind i et fællesskab med nedskrevne regler og faste spisetider og rengøringsturnus…
Men hvis du bliver boende alene i dit store hus og køber dig til rengøring så er du til gengæld meget social hvis du melder dig ind i strikkeklubben
Ok, det kan sgu godt være jeg burde ha en eller anden bogstavkombination…. jeg er nok lidt sær, jeg véd godt jeg ikke helt er som flertallet, jeg kommer til at sige nej til ting fordi jeg synes de er absurde .. jeg blev engang inviteret med til en tur over vandet med en færge og tilbage igen..”og så skal vi drikke og spise den der platte de har på færgen” og du SKAL da med!! Jeg forstod ikke konceptet.. sejle ud og hjem igen uden formål? Spise en “platte” jeg får kvalme af mayo og klisterpynt og syltede hvad som helst, jeg behøver ikke engang blive søsyg jeg skal nok komme til at kaste op også selvom det kun er de andre der har den slags på deres tallerkener…… jeg kunne i hvert fald ikke tro det ville blive nogen udpræget god kulinarisk oplevelse… men det gik så senere op for mig at det handlede jo ikke om at vi skulle et sted hen..det handlede heller ikke om den der platte, det handlede om at vi skulle dyrke det der “fællesskab” ved at lovprise den platte allesammen…. som dengang jeg blev spurgt om jeg da ikke skulle med og høre Fede Finn and the funny boys eller hvad det nu var de hed… det SKAL du da Tea! Jeg kan jo ikke tro at NOGEN mener det er værd at rejse efter… hvis Louis Armstrong var stået op fra de døde og havde givet koncert så var jeg hoppet på tungen hele vejen…. Men det er jo slet slet ikke musikken det handler om for de fleste tror jeg, det må være et lille mindretal, nææ resten tager med for at tilkendegive bred enighed om at dét hér er da det fedeste.. dét er vi SAMMEN om… og DU skal da MED!
Jeg er bare sådan indrettet at de mennesker jeg vil gi min højre arm for at hjælpe (og de er mange) de er en del af mit fællesskab… helt automatisk, og uden at vi behøver være enige om en skid… især min familie … vi BEHØVER altså ikke pine og plage os selv for at bevise at vi er en del af et fællesskab men måske er det også noget med ens opdragelse og familie, det er kærlighed den skal ikke bevises eller plejes eller bekræftes…. vi er der for hinanden og hvis du har brug for min hjælp så regner jeg med dig, jeg respekterer dig jeg er sikker på at du er klog nok til at bede om den….
vi skylder ikke hinanden noget , vi har vores frihed
frihed, familie og fællesskab uden forpligtelser og uden evige bekræftelser… der er ingen i min familie der tror jeg har glemt dem bare fordi jeg ikke ringer til dem i tide og utide… håber jeg da!
.