Gode råd eller ej …julen er over os..

Julestemning

 

Nej nej… Julen har intet at gøre med om du får sprød svær på flæskestegen..den har intet at gøre med om du har købt eller lavet de helt rigtige julegaver..den har ingenting at gøre med om du får gæster eller ej..den har slet ingenting at gøre med hvor mange slags småkager du har nået at bage… julen har ikke noget at gøre med om du har et juletræ eller ej…. den har ikke noget at gøre med hvem der kommer..eller hvem du besøger..eller om du holder jul i forsamlingshuset med 100 andre … eller om du er på arbejde… den har heller ikke noget at gøre med Jesus… eller engle..eller grise af marcipan..  og julen er ikke kun rigtig jul i DIN familie fordi I får både flæskesteg, and og gås… eller fordi I altid sørger for at alle børnene får en mandelgave… den er ikke mere rigtig fordi du tager fint tøj på… eller fordi I har eller ikke har en aftale om hvem der giver hvor mange gaver og hvad det er ..og den har SLET ikke noget at gøre med hvordan de eventuelle gaver er pakket ind.. med eller uden silkebånd og til og fra sedler med glimmer og nisser på… julen har ikke noget at gøre med snevejr… på den anden side så er julen heller ikke det helt rigtige tidspunkt at diskutere emner I godt véd vil afstedkomme blå øjne og få onkel Børge til at drikke sig i hegnet og råååwe og  vælte juletræet så der går ild i den fine kniplingsdug fra oldemor.. og julen er heller ikke det rigtige tidspunkt at fortælle ungerne at de var uønskede..eller annoncere at I skal skilles… juleaften egner sig heller ikke til at bekendtgøre at du forresten er blevet veganer og det troede du da at værtinden vidste…. og så nøjes med kartofler uden sovs som du spiser med martyrmine…

Den er derimod velegnet til at gentage hyggelige debatter som I har haft tusind gange om et eller andet politisk I véd I er enige om..eller om en film I har set som alle er vilde med…

Julen har intet med Jesus at gøre….. det er sandsynligvis ikke hans fødselsdag lige dén dag alligevel…og han får sgu heller ingen gaver..dem gir I jo til hinanden

Det er let at blive enige om hvad julen IKKE er og om alt muligt der IKKE er vigtigt…

Men husk at lige præcist juleaften… er der for nogen visse ting der er nødvendige for at den der julestemning skal indfinde sig..og for nogen er det Disneys juleshow..for andre er det duften af gran… og for mange små børn er det bedstemor der stikker dem en ekstra vaniliekrans…

Jeg véd ikke hvad julen er men jeg véd en masse om hvad den IKKE er… og den er IKKE ens for alle… og den der julestemning føles heller ikke ens for alle… er jeg ret sikker på..

og nu er den snart overstået igen…

De bedste råd jeg kan give er som følger:

 

  1. Begynd ikke en diskussion om noget du véd onkel Børge vil hidse sig op og blive vred over..
  2.  Fortæl ikke farmor at de trusser hun har givet dig er blebukser til en baby..lad være med at hive dem frem og holde dem op..bare sig tusind tak og smil..selvom du ingen baby har og godt véd hun troede det var et par smarte små dametrusser..
  3. Bed ikke om bonen og spørg hvor du kan bytte en gave… med mindre giver selv foreslår dette
  4. spis ikke så meget at du får ondt i maven
  5. syng med på alle sangene også selvom du synger falsk…
  6. underhold ikke hele bordet med hvor meget bedre du selv er til at lave flæskesteg med sprød svær
  7. vent med at drikke dig fuld til gæsterne er gået..du er kommet hjem fra arbejde eller du er kommet hjem fra besøg…
  8. pas på at kattene og hunden ikke kommer til at træde i eller spise knuste julekugler.. og ikke bliver fodret uhæmmet med ting de ikke kan tåle såsom chokolade fx…
  9. tag det HELT roligt når der ikke er flere kartofler i skålen..eller alle klejnerne er blevet spist..gæsterne ER mætte… ellers må de sgu ha en ostemad…
  10. Hvis du er gæst et sted hvor de bliver meget hellige juleaften og snakker om Jesus så bliv prompte ryger og gå lidt udenfor og sund dig inden du kommer til at grine alt for uhæmmet …
  11. Når mormor er blevet sur fordi barnebarnet skriger i raseri over at have fået en helt forkert gave ( desværre kom bedstefar til at bytte rundt og han har selv fået en dukke der kan tisse ……barnebarnet fik imidlertid en fin ny pibe) … og onkel Børge er blevet sejlende beruset og synger frække sømandsviser  og værtinden græder i køkkenet fordi tante Bertha spildte rødvin på hendes fineste dug og klagede over “underlige klumper” i sovsen og i øvrigt havde købt en grim flæsebluse til hende i julegave som hun overrakte med ordene: ” så du kan være lidt pæn bare engang imellem søde”  når teenagerne er daffet ud for at drikke med vennerne og far er godt gal i skralden fordi han havde forberedt en “sjov leg” som ingen gider være med til… og damerne ( de af dem der ikke græder eller skælder ud) er gået ud ind i en anden stue for at ryge en masse smøger  og i i mangel af askebæger smider deres skodder ud ad vinduet og lige ned i hovedet på dig der er gået udenfor….  så husk..  Det ER kun jul een gang om året.. og den er snart overstået 😉