Frihed, dumhed og ren idioti… det kører for mig

FRIHED

Frihed fra og frihed til og frihed mellem venner… både til at sige sandheden eller vrøvle sludder af sig når det ikke kan være anderledes og man af og til kommer til at rode sig ind i en diskussion om noget man overhovedet ikke véd en skid om….

Frihed til at gøre med sit liv som man vil, selvom man ikke vil det de andre vil og selvom man måske vælger at lade stå til og flyde med strømmen…
Frihed til at tænke og tale og gøre hvad fanden man lyster sålænge man ikke generer nogen med det…

Frihed…

Frihedskæmpere der kæmper for retten til at mene det de mener og sige hvad de vil, ytringsfrihed og trykkefrihed og talefrihed og privatlivets fred.

Frihedselskende der bare som jeg forsøger, holder sig lidt ude af de der kontrollerende fællesskaber der kan være som mentale fænglser.. ingen fagforening, ingen a-kasse igen netbank og ingen foreninger der vil kontrollere min adfærd i det hele taget, det er lige før jeg ikke havde spor lyst til at melde mig til den der “cykler på arbejde” kampagne og være nødt til at skrive op hvornår jeg havde cyklet på arbejde ( hvilket er hver eneste arbejdsdag i et hvilket som helst vejrlig… uden undtagelse og alle ved det i forvejen)

Frihed som fandengale mig IKKE handler om frihed fra bekymringer eller sorger… eller tryghed i lange baner…
ikke i min version i hvert fald… det er ikke kompatible størrelser

Jeg siger mange ting hele tiden

Jeg ironiserer over ironi..og glemmer at det nok ikke bliver forstået af andre end de allernærmeste
Jeg bruger humor hvor det er tabu…

Jeg siger sommetider ting som jeg glemmer IKKE vil blive forstået og sommetider er jeg sgu lidt selvfed og får sagt det modsatte af hvad jeg ville… forklaring følger..
men jeg har min frihed … min fulde frihed til at sige hvad jeg vil og tage konsekvenserne

Når jeg siger eller skriver noget som jeg selv finder er subtil og elegant humor og sidder og smiler lidt af imens jeg i virkeligheden lige har glemt at al kommunikation afhænger af modtageren og at jeg måske i virkeligheden lige har sagt noget grimt ufølsomt og ondskabsfuldt pis….

som jeg gjorde forleden

sommetider er jeg en stor idiot..

og ja jeg sagde undskyld men skaden var jo ligesom sket… Jeg HAVDE såret et andet menneske…

Nu skal jeg bare tilgive mig selv… men det er så ulige lettere at tilgive andre.

Reklamer

misforståelsernes anatomi…

Misforståeler, ikke det der med at forstå sin mis altså…
Miiiaaauuuw jeg er kattemor-agtigt 🙂
( nej nej og slet ikke noget frækt )

Nej rigtige misforståelser, dem er der faneme en del af der går upåagtede hen, ok der er ren og skær hørenedsættelse sommetider…. I véd, man hører faktisk overhovedet ikke hvad folk siger men når de smiler imødekommende og tydeligt ude efter et nik eller grynt så får de dét…. man har travlt og hun plejer såmænd bare at gøre een opmærksom på et eller andet udsalg eller sit seneste kjolekøb…
Dennegang var det så noget vigtigt, om at hun har fødselsdag i morgen eller noget…aaarrrggghhh….

Så er der dem man overhører fordi det umiddelbart kan virke ligegyldigt, om een eller anden båtnakke har forstået hvad en anden båtnakke sagde eller ej, det er dem man ærgrer sig over man ikke lige greb ind i bagefter..når misforståelsen har bredt sig og er blevet almen viden i hele nabolaget!

og de udsagn man selv misforstod… fordi man var et helt andet sted i sin tankerække… og bagefter bliver man taget til indtægt for absurde holdninger …

Eller den slags misforståelser som ødelagde alt mellem to mennesker i årevis, fordi de bare gik ud fra at hinanden var vrede, sure eller bare en dum skid!

Familiemisforståelser er der også mange af….

og misforståede misforståelser hvis forklaringer og opklaringer bare blev overladt til tilfældighedernes spil og døde i glemsel og unåde..som blade der visner og falder til jorden og ligger for længe og forrådner… man træder på dem og måske ærgrer man sig lidt over ikke at have fået fejet dem op i tide.. men de ligger bare og bliver mere og mere smattede indtil een eller anden glider og falder og man sér dem igen…

De glemte misforståelser.. og de oversete og dem man aldrig opdager …og som derfor af gode grunde kan drive deres fordægte spil hele livet…

men når man så engang imellem føler sig fuldstændigt forstået, kan man så stole på det?

nogengange bliver man forstået og accepteret og alligevel irettesat…

uden formildende omstændigheder…

misforståelsernes tågeland er hjemland for mange triste skæbner.

og tabuer …